Kvalitet - En perfekt måde
at beskrive vores møbler på -

Materialer og overflader

Til ATTICCO møbler anvender vi kun MDF- og HDF plader og IKKE spånplader og laminater. MDF plader (fra tysk Mittel-Dichte Faserplatte) er sammenpressede og maskinfremstillede plader der består af en kombination af fine træfibre, voks og lim. Pladerne fremstilles under højt tryk og varme. MDF pladen er et stærk materiale der modsat massivt træ ikke vrider og arbejder over tid. Omvendt har det i forhold til spånpladen en massiv kerne og overflade der giver styrke og holdbarhed på sigt.

Overflader og farver er med til at give dit møbel liv og derfor skal kvaliteten være i top – også når møblet er taget i brug. Vores malede låger og fronter får op til 6 behandlinger med slibning, grunder og UV lak, der er slidstærkt og sikrer at møblets overflader holder sig pæne længe. Bagsider, indersider mm. er ligeledes lakeret, hvilket giver et fuldendt indtryk, når overfladen står ligeså flot, når lågerne lukkes op eller skufferne ruller ud.

MDF

15 mm korpus + 15 mm inddækning (som fritstående)

HDF

3 mm (Skrå bagplade) og 4 mm (skuffebund)

Der er ikke behov for greb

ATTICCO anvender hængsler og skuffeudtræk med integreret tryk-åbner, hvilket betyder at skabe og skuffer åbnes ved et let tryk. Det betyder at der ikke er behov for greb i ATTICCO skab- og skuffe-løsninger.

skabslåge møbel

Møbler med respekt for miljøet

ATTICCO fremstilles hos en FSC®-certificeret producent. Vores brune pap til emballering er ligeledes FSC certificeret.
ATTICCO ønsker at fremstille kvalitetsmøbler af råvarer med kendt oprindelsessted, fuld ansvarlighed og mindst mulig belastning af miljøet i hele værdikæden fra indkøb, forarbejdning, og distribution.
ATTICCO er møbler til den levende tagetage. Og med afsæt heri ønsker vi naturligvis at minimere ATTICCOs samlede ”foot-print”, i respekt for vores fælles miljø.

"

I en vugge til grav analyse vil boliginteriør som møbler typisk være kendetegnet ved at langt størstedelen af miljøbelastningen sker i forbindelse med frembringelse af møblet og sekundært fra distributionen af møblet til kunden. Derimod er brugen af møblet marginal i miljømæssig sammenhæng. Derfor er den helt afgørende faktor hvis miljøbelastningen skal minimeres at ATTICCO producerer holdbare møbler der bruges i mange år.

 

Derfor har vi som ambition at et ATTICCO møbel, fritstående eller indbygget, skal kunne holde år efter år. Og med brugen af MDF plader kan møblerne omlakeres, hvis man en dag ønsker en ny farve.

"

ATTICCO -
Et koncept i forandring

I ATTICCO bestræber vi os på til stadighed at forbedre vore møbler. Det er både mht. holdbarhed, design, funktionalitet, nye funktionaliteter, lettere samling mm.

Derfor er vi altid interesseret i at feedback fra dig der bruger vores møbelløsninger. Både den kritiske røst, roserne og forslagene til hvordan vi også kunne have gjort det.

Konsekvenser af denne ambition er at vi i vore leverance ofte har tillæg af beslagsposer med nogle af vores tiltag.

Men kom gerne med dine ideer – vi vil elske at realiserede dem.

Lokale leverandører og producenter

Vi prioriterer at benytte lokale leverandører og producenter. Det sikrer at vi har styr på alle detaljer omkring produktion og levering og gør den løbende tilpasning og udvikling mere enkelt og smidig. Men afgørende for valget af leverandør er at de skal matche vores krav til kvalitet – her går vi ikke på kompromis.