Politik for refundering og returnerede varer

9. Fortrydelsesret

9.1. Hos atticco.dk følger vi gældende love og forbrugerregler omkring e-handel.

9.2. Ifølge loven har du 14 dages fortrydelsesret og yderligere 14 dage til at sende varerne retur, såfremt du indenfor de første 14 dage meddeler at du vil sende købet retur

9.3. Meddelelsen skal gives ved mail: Service@atticco.dk eller via telefon +45 23 29 79 47. I din meddelelse skal det tydeligt fremgå, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

9.4. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig information om dette. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Når du udnytter din fortrydelsesret, er det dig som kunde, som står for returfragten. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen returneres i den originale emballage og at pakkerne er forsvarligt sikret. Du har ansvar for varen ved returnering til os.

9.6. Varens stand, når du sender den retur

Ifølge den danske lovgivning af 14. juni 2014, kan du fortryde køb af varer, selv om du har prøvet varen. En eventuel værdiforringelse fratrækkes i det beløb, som vi refunderer til dig, efter at vi har foretaget en vurdering af varens stand og værdi for os i handelsøjemed.

9.6.2. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du handler i en fysisk butik. Heri indgår ikke at samle møblet!

9.6.3. Varen skal returneres med brug af SAMME emballage og emballageelementer, for ikke at gøre dig skyldig i en vareforringelse.

9.6.4. Hvis varen er taget i anvendelse udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

9.6.5. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk møbelbutik. Du må åbne og betragte varen, men ikke tage den i egentlig brug.

9.6.6. Vi anbefaler i øvrigt at du læser forbrugeraftaleloven så du kender dine rettigheder.

9.6.7. Find den danske forbrugeraftalelov her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/1457

9.6.8. ATTICCO modregner et beløb på DKK 50 til kontrol per åben pakke. For pakker hvor møblet har været samlet modregnes et beløb på DKK 100 per pakke. Disse beløb forudsætter at varen returneres skadesfri med alle pakkedele og i original emballage.

9.6.9. Varerne skal være forsvarligt emballeret og skader som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at dine rettigheder bortfalder, eller der foretages en forholdsmæssig reduktion i forhold til skadens omfang og værdien for os i handelsøjemed. Hvis varen er af større værdi anbefaler vi at transporten forsikres.

9.6.10. Husk at omkostninger til returporto dækkes af kunden. Vi modtager derfor ikke pakker sendt pr. efterkrav.

9.7. Tilbagebetaling af købsbeløbet:

9.7.1 Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

9.7.2. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

9.7.3. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur og vurderet varens kvalitet

9.8. Undtagelser for fortrydelsesretten

9.8.1. Ved køb af et produkt som fremstilles specielt til dig og ifølge dine specifikke ønsker, eksempelvis speciallakering,special-finér mm. gælder fortrydelsesretten ikke. Ved bestilling af en specielfremstillet vare kontakter vi dig inden ordren ekspederes, for konkret aftale af ordrens indhold og handlens betingelser.

9.8.2. Venligst vær opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder for virksomheder.

9.8.3. For at returnere eller ombytte en vare fra ATTICCO skal du benytte vores returseddel som downloades her.

10. Reklamationsret

10.1. Når du handler på atticco.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

10.2. Du skal reklamere indenfor “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen blive opfattet som rettidig.

10.3. Er reklamationen berettiget refunderer vi fragtomkostninger via “De danske fragtmænd”. Husk at få en kvittering.

10.4. ATTICCO tager forbehold for mangelfuld lakering/maling og evt mindre områder med reduceret træ-finish på flader der IKKE er synlige efter endt samling og som IKKE har nogen indflydelse på det færdige møbels præsentation og funktion. Det kan til eksempel være på bagsider af bundeplade,  sideplade og topplade. 

10.5. Uberettigede reklamationer kan blive pålagt et undersøgelsesgebyr og forsendelsesomkostninger.

10.6. Varer sendes til ATTICCO, Højgårdsvej 25, Port 4, Thorning, 8620 Kjellerup.

10.7. Husk en forsvarlig emballering ved reklamation.

Verified by MonsterInsights