Beskrivelse
Løsningen henvender sig til rum med lave til mediumhøje skunke over 0,8 m.
ATTICCO Indbygget Møbel Mini integreres bag en eksisterende eller ny skunkvæg. Møblet leveres med mellemplade, 2 låger og 2 hyldeplader. Møblets 2 låger er trukket ind i møblet og er i front i niveau med møblets sider og mellemplade. Møblets geometri muliggør en let og smuk montage i væggen, og forudsætter ingen afsluttende inddækning.
Møblet består af 1 korpus, hvorom det gælder: ATTICCO Mini er 60,0 cm i højden og 70,0 cm i bredden. Dybden er ved bundpladen 50,0 cm og ved toppladen 14,0 cm (ydremål).
Til korpus følger 2 låger (56,4 x 32,1 cm) der er placeret i de to lodrette rum og således at lågens front følger forkant af møblets sider og mellemplade. Lågerne åbnes via push-out beslag, hvorfor greb ikke er nødvendige.
De to hyldeplader kan placeres i 2 positioner. Center-placering deler skabsrummet i højden i 2 x 27,75 cm. Høj placering giver 32,5 cm højde i nederste rum (giver plads til A4 mapper) og 23 cm højde øverst.
Møblet placeres på egen tilvirket sokkel.
ATTICCO produkter produceres ved brug af de bedste MDF og HDF trækvaliteter i dimensionerne 16 mm for MDF og 3 mm for HDF. Alle overflader er lakerede. Der benyttes kun de bedste beslag og forankringsjern, hvilket sikrer let samling og efterfølgende let betjening og lang levetid. ATTICCO fremstilles hos en FSC®-certificeret møbelproducent.
Obs: Ikke alle skunkrum er egnet til møbelintegration. Vær opmærksom på om der er specielle krav til brandsikring ved brydning af skunkvæggen – specielt i etageejendomme.